DPI vs. PPI: Hvad er forskellen (og hvorfor betyder det noget)?
Hvis du nogensinde har prøvet at printe et smukt billede, blot for at det ender med at se ud som et sløret, firkantet rod, er du sandsynligvis stødt på den forvirrende verden af billedopløsning. Og lige midt i den forvirring er der to akronymer, der bliver slynget rundt konstant – og næsten altid forkert: DPI og PPI.
Lad os få det på plads med det samme: det er ikke det samme.
Ja, selv professionelle designere bruger dem nogle gange i flæng af vane. Men hvis du arbejder med billeder, kan det at kende forskellen spare dig for en masse hovedpine, tid og spildt printerblæk. Lad os skære det ud i pap.
Hvad er PPI? (Den digitale verden)
PPI står for Pixels Per Inch (pixels pr. tomme). Dette udtryk hører udelukkende til i den digitale verden. Tænk på din computerskærm, dit digitalkamera eller de billedfiler, du uploader til en hjemmeside.
Digitale billeder består af pixels – bittesmå, farvede firkanter, der ligger lige ved siden af hinanden i et gitter. PPI er præcis, hvad det lyder som: en måling af, hvor mange af disse små firkantede pixels der er pakket ind i en linje på én tomme.
- Høj PPI (f.eks. 300 PPI): Pixels er pakket tæt sammen. De enkelte firkanter er så små, at dit øje ikke kan se dem, hvilket får billedet til at se utroligt skarpt og glat ud.
- Lav PPI (f.eks. 72 PPI): Pixels er spredt ud. Firkanterne er større, hvilket er grunden til, at billeder med lav PPI begynder at se “pixelerede” eller takkede ud, når du prøver at forstørre dem.
Hvornår bør du interessere dig for PPI?
Hver gang du forbereder en billedfil. Hvis du sender et design til et professionelt trykkeri, vil de næsten altid bede om, at filen er på mindst 300 PPI. Hvis du bare uploader et billede til en hjemmeside, betyder PPI faktisk ikke det store – det, der betyder noget, er de absolutte pixeldimensioner (som f.eks. 1920×1080), fordi din skærm tager sig af resten.
Hvad er DPI? (Den fysiske verden)
DPI står for Dots Per Inch (punkter pr. tomme). Dette udtryk hører udelukkende til i den fysiske verden – specifikt til printere.
En printer forstår ikke pixels. Den kan ikke printe små farvede firkanter. I stedet spytter en printer mikroskopiske dråber af blæk ud (normalt Cyan, Magenta, Gul og Sort) for at genskabe billedet på papir. DPI måler, hvor mange af disse fysiske blækpunkter printeren kan presse ind på en linje på én tomme.
Da blækpunkter er meget mindre end pixels, skal en printer bruge flere blækpunkter for at genskabe farven på en enkelt digital pixel.
- En standard hjemmeprinter printer måske i 300 til 600 DPI.
- En professionel kunstprinter kan køre i 1200 til 2880 DPI for at få helt jævne farveovergange.
Hvornår bør du interessere dig for DPI?
Normalt kun når du rent faktisk køber en printer eller vælger printerindstillinger i din printers dialogboks. Som designer eller fotograf indstiller du sjældent DPI i Photoshop – du indstiller PPI, og printerens hardware finder ud af, hvilken DPI den har brug for for at udføre opgaven.
Hvorfor blander folk dem sammen?
Det er let at se, hvorfor forvirringen startede. Begge udtryk måler opløsning, begge handler om en “tomme”, og begge starter med et akronym på tre bogstaver.
Historisk set hjalp virksomheder som Apple og Microsoft ikke på det. Ældre software plejede at betegne alt som “DPI”, selv når der var tale om digitale filer. Den dårlige vane hang ved i tech-verdenen. Selv i dag, hvis nogen siger: “Hey, sørg for, at det billede er 300 DPI”, så er det, de faktisk beder om, en digital fil indstillet til 300 PPI.
Den hurtige huskeregel
Føler du dig stadig lidt forvirret? Bare husk denne enkle regel:
- PPI er til skærme og software: Det handler om den digitale fil. Hvis du er i Photoshop, ændrer størrelsen på et billede eller gør en fil klar til at blive sendt til et trykkeri, arbejder du med PPI.
- DPI er til papir og printere: Det handler om den fysiske maskine. Hvis du lægger papir i en bakke eller køber blækpatroner, har du med DPI at gøre.
Så næste gang nogen beder dig om et “300 DPI-billede” til deres hjemmeside, kan du bare smile, nikke og sende dem en perfekt dimensioneret digital fil – velvidende præcis hvordan magien fungerer bag kulisserne.